Behandlingstype

Profhilo

Hos Larsen & Vorum tilbyder vi  Profhilo behandling, som er én af de nyeste og mest innovative behandlinger til løs, kreppet og slap hud på ansigt, hals, decollte, arme, mave lår og knæ.

PROFHILO – Unik til reduktion af ”kreppet” og løs hud

Hos Larsen & Vorum præsenterer vi Profhilo, som er den nyeste teknologi til ”kreppet” i ansigtet og på halsen, løs og kreppet hud ved armhulen, hængehud på overarmene og rynker over håndfladen.

 

Med alderen mister huden sin elasticitet; fedtvævet forsvinder, og produktionen af de kollagene fibre, som holder huden ung og spændstig, falder. Med Profhilo kan vi hjælpe din hud til at regenerere og booste sig selv.

Ny og innovativ teknologi

Profhilo er stabiliseret hyaluronsyre udviklet med den nye og patenterede NAHYCO-teknologi. Det har en af de højeste koncentrationer af hyaluronsyre på markedet, og den innovative stabilisering – og injektionsteknik gør, at produktet virker ”selvnivellerende” ved at søge og udjævne områder med kreppet og løs ”kalkunhud”.

 

Profhilo har en bioremodelerende effekt, hvilket vil sige, at Profhilo forynger alle celletyper. Til sammenligning siges stamcellebehandling at have lignende effekt. Det høje koncentrat af Hyaluron i Profhilo-gelen forynger og booster hudens kollagene fibre, regenerer fedtvævet og binder fugt. På denne måde boostes hudens egen naturlige foryngelsesproces. Hyaluron-gelen injiceres med en unik 5-punktsteknik, hvorefter produktet i løbet af de efterfølgende uger selv fordeler sig jævnt og udglatter samt opstrammer det behandlede område.

Profhilo er en ikke-permanent filler med mange muligheder!

Profhilo kan anvendes på flere steder, som trænger til at blive opstrammet og udglattet eller hvis du ønsker at forebygge løs og slap hud.
Særligt kan Profhilo hjælpe dig med at blive opstrammet i følgende områder:

  • Ansigtet
  • Halsen
  • Decollté
  • Arme
  • Hænder
  • Mave
  • Lår
  • Knæ

2 Behandlinger med 4 ugers interval

Profhilo er en meget populær behandling, da man med få behandlinger opnår et flot og naturligt resultat. Det anbefales, at man får foretaget to behandlinger med fire ugers interval for et optimalt resultat.

 

For nogle kan en tredje behandling også blive nødvendig. For at holde resultatet ved lige bør der foretages en opfølgende behandling efter cirka et år. Behandlingsplanen fastlægges ved en gratis og uforpligtende konsultation og vurderes ud fra alder, hudstruktur og -kvalitet.

Før, under og efter behandlingen

Du skal i henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds regler konsulteres inden din Profhilo-behandling. Udover den kosmetiske vejledning vil du blive informeret både mundtligt og skriftligt om behandlingen. Herefter har du en betænkningstid på minimum 48 timer, inden du kan få foretaget selve behandlingen. Konsultationen er gratis og en del af vores service og.

 

Inden behandlingen kan du få påført bedøvende creme. Behandlingen består af punktvis injektion af Profhilo. Antallet af injektioner afhænger af behandlingsområde, men udføres efter en bestemt teknik, så gelen udjævnes i hele området.

 

Efter behandlingen kan du opleve små buler i de injicerede punkter, som vil udjævnes i løbet af de første 12-24 timer. Let hævelse og blå mærker kan ligeledes forekomme.

 

Allerede 3-4 uger efter første behandling vil du opleve en mærkbar forskel på din hudkvalitet og elasticitet. Efter anden behandling opleves yderligere et boost til huden, som resulterer i en langt glattere, spændstiger og mere elastisk hud i området.

 

For at vedligeholde behandlingen med Profhilo, anbefales det én behandling a’ 2 ml hver 6 mdr – dette er bevist effektivt vedligehold!