Behandlingstype

Juvéderm & Belotero

Vores behandlinger med ikke-permanent filler kan korrigere ansigtstræk og skabe harmoni og balance i ansigtet.

Med en yderst veldokumenteret effekt bruges filler til at genskabe den tabte volumen, huden bliver løftet og opstrammet. 

Få et yngre og mere friskt udseende

Behandling med filler er et populært valg for alle, der ønsker et friskere udtryk med et naturligt resultat.

Som vi bliver ældre mister vi elasticitet og fylde i huden, hvilket bevirker at huden bliver løsere. Samtidig mindskes fedtvævet og knoglestrukturen i ansigtet. Dette kan bl.a. ses ved dybe rander under øjne, manglende fylde i kindområder, smalle læber og nedadvendte mundvige. 

 

Juvéderm og Belotero kan hjælpe med at genoprette eller skabe ansigtsvolumen, give elasticitet til huden og reducere linjer og rynker.

Nogle af vores mest efterspurgte behandlinger er læbeforstørrelse og udglatning af de fine linjer og rynker omkring munden. Ved sidstnævnte anvendes en helt speciel teknik, blanching, som vi i klinikken er specialiseret i. 

 

Vi tilpasser altid behandlingen til dit ansigt, netop for at skabe det bedste og mest harmoniske resultat. Alt dette gennemgås grundigt ved den første og lovpligtige konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker. 

Hvordan virker ikke permanente fillers så?

Juvéderm og Belotero forskønner dit ansigt på forskellige måder:

Skinbooster

Skinbooster er en lidt tyndere type af fillers, der  revitalisere huden, giver fugt og kan udglatte ganske fine linjer. Resultatet er friskhed og glød.

Løfter og Forfiner

Disse typer af fillers genopretter den mistede volumen i kinder og hage, så der opnås en let løftende effekt.

Markerer

Disse fillers genopretter volumen og evt facon i læber og ansigtskonturers form og grænser, og er særligt anvendeligt til forstørrelse af læber.

Hvad er Juvéderm og Belotero Fillers?

Juvederm og Belotero er nogle af de mest populære  og anvendte ikke-permanente fillers. De er samtidig nogle af de største fillerbrands på verdensplan og er alle FDA godkendte.

Disse fillers består af en glat gel bestående af 98% vand og 2 % hyaluronsyre og har en yderst veldokumenteret effekt, når det kommer til behandling af rynker, folder og forbedring af ansigtets konturer i form af volumen og fyldighed. Resultatet er er en øjeblikkelig foryngelse af ansigtet.

Hyaluronsyre er et proteinstof,  et sukkerkompleks, som bl.a. produceres naturligt i hud og brusk hos dyr og mennesker. I huden udfylder hyaluronsyren tomrummet mellem cellerne, mellem et netværk af små kollagen- og elastintråde.

Hyaluronsyre spiller en vigtig rolle for hudens vandbindende evne og gør den strammere og fastere at se på. 

Hos alle sætter tiden sine spor, og mange mennesker føler sig bedre tilpas, jo friskere de ser ud. Ældningen er en proces, der er umulig at forhindre, og i takt med at kroppen ældes, ældes huden også.

Huden får et andet udseende og andre egenskaber. Alder, hormoner, kost, sol og røg er faktorer, som fører til udvikling af fine linjer og rynker. Huden opleves mere følsom og mindre elastisk. I takt med at vi ældes, reduceres mængden af hyaluronsyre i huden, hvilket gør det sværere for huden at bevare fugtigheden. Her kan filler gøre en fantastisk og synlig forskel i din hud.

Rynkeguide Fillers

  • Smalle læber – skabe volumen og korrigere evt skævhed
  • Læbelinjen – mere markant indramning af læben
  • “Rygerynker” – udglatning af linjer over læben
  • Kindben – skabe løft og volumen
  • Nasolabialfure – fuge fra næse til mund mindskes
  • Tear through – modvirke mørke rande under øjnene
  • Hagen – give et løft og korrigere til et mere symmetrisk ansigt
  • Rynker – udfylde dybe generende rynker
  • Nedadvendt mundvige – skabe løft og volumen

Ofte stillede spørgsmål / FAQ:

Hvordan foregår behandling med Juvéderm og Belotero Fillers?

Du skal i henhold til lovgivning fra Sundhedsstyrelsen, til en første og lovpligtig konsultation/forundersøgelse hos en af klinikkens kosmetiske sygeplejersker Rikke eller Annie. Udover en grundig kosmetisk vejledning, rådgivning og analyse, vil du blive informeret både mundtligt og skriftligt. Herefter har du en betænkningstid på min. 48 timer, inden du kan få foretaget selve behandlingen. Forundersøgelsen kan bookes her

Ved forundersøgelsen gennemgår vi grundigt dine ønsker og behov for filler – behandling, og det vurderes , hvordan det bedst mulige resultat kan skabes. Vi finder sammen frem til den bedste, og mest skræddersyede helhedsbehandling – altid med udgangspunkt i et naturligt og smukt resultat. På selve behandlingsdagen gennemgår vi på ny det aftalte, og der tages fotos , som føres til jorunal.

Behandlingen

Inden behandling påbegyndes påsmøres evt. bedøvelsescreme, og efter virkning af denne er opnået, desinficeres huden grundigt , og du er nu klar til behandling . Den valgte mængde og type af fillers injiceres i huden ved hjælp af en ultra tynd nål, og udglatter linjer og rynker samt tilfører en ønsket volumen og vitalitet.

Afhængig af behandlingen og produkt valg kan behandlingen holde i op til 12 måneder. De fleste tyer af Fillers er skabt med lidokain, et bedøvelsesmiddel, der gør behandlingen ydermere behagelig.

Efter behandling med Juvéderm, Restylane, og Belotero Fillers?

Umiddelbart efter behandlingen vil huden reagere på injektionen med let til moderat hævelse, rødme og ømhed. Denne reaktion forsvinder  typisk i løbet af et par dage. Læberne hæver forholdsvis meget, og derfor har de fleste ikke lyst til at gå på arbejde umiddelbart efter behandling af læbe. Efter behandlingen må der ikke anvendes make-up og creme før efter 8 timer og helst vente til dagen efter.

Hvor længe holder en behandling med Fillers?

Den afhænger meget af forskellige faktorer. For eksempel hudens blodcirkulation, kroppens evne til at nedbryde og hvor meget bevægelse, der er i det injicerede område. Som oftest holder resultat i læberne i 8-12 måneder, og i kindbenene og under øjnene i helt op til 2 år. Holdbarheden afhænger af hvilket område, der er behandlet. Erfaring viser, at opfølgningsbehandlinger forlænger holdbarheden.

Forholdsregler

Du skal være fyldt 18 år for at få lavet kosmetiske behandlinger. 

Behandling med fillers gives ikke til gravide, ammende, ved kendt allergi overfor indholdsstoffer, herunder lidokain og hyalyronsyre.

Bivirkninger

Typisk er der ikke mange bivirkninger, men de mest almindelige er blå mærker, rødme, ømhed og hævelse. Bivirkningerne vil oftest være væk efter nogle dage. Ved megen hævelse kan vi behandle med antihistamin.

Forsigtighed

Ved herpes i udbryd frarådes behandling indtil udbrud er overstået, idet herpesvirussen kan sprede sig yderligere. Ved infektion i kroppen anbefaler vi at vente til denne er ovre.